Case beskrivelse
Jeg har gennem længere tid været utilfreds med at alle undersøgelser viser at alt tager tid.
Alle læringsformer tager tid. Alle didaktiske overvejelser tager tid. Differentieret undervisning tager tid.
Jeg ved at vores ledelse ser os som pædagogiske faglige fyrtårne og forventer vi kommer "ud på den anden side" med fornyet energi og forståelse for, hvordan unge mennesker på EUD lærer bedre og husker bedre. Men hvordan hænger det sammen med, når der ikke tildeles den fornødne tid...?
Jeg kunne rigtig godt tænke med at arbejde videre med hvilke konsekvenser det har for uddannelsen og unges motivation til at lære, når underviseren ikke har den fornødne tid til forberedelse OG til at udvikle undervejs.
Vi har gennem uddannelsen på PD arbejdet rigtig meget med differentieret undervisning og har lige læst en masse artikler af Pierre Bourdieu og han påpeger, at når man arbejde med netop differentieret undervisning, så kræver det tid til at planlægge og give sig tid til den enkelte elev og til at sætte sig ind i elevens behov.
Knud Illeris beskriver også vigtigheden i motivationen, men igen er tiden en stor faktor, da det tager tid, at finde ud af hvad der motiverer den enkelte elev og hvad der driver dem.
Etienne wenger mener at praksisfællesskaber skabes over en vis tid og ikke blot sker, hvis elever er i samme rum. Igen, hvis eleverne skal lære, tager det tid at indgå i disse fællesskaber.
John Dewey påpeger at læring sker igennem erfaring. Erfaring sker, hvis man får tid til at lave fejl og være bevist om sine egne handlinger.
Derfor kunne det være interessant at undersøge og grave i hvilke konsekvenser, det har, hvis eleverne ikke oplever at en lærer er forberedt, der ikke er gjort klar i lokalerne, men samtidigt også hvis der simpelthen ikke er tid på skolen til at lære. Hvis det hele skal "jappes" igennem og der ikke er tid til at kunne reflektere... Hva så? Hænger det de så lærer fast?
I min case kunne det være spændende at lave en formativ evaluering og på den måde få feedback fra eleverne. Se hvordan de ser uddannelsen på og høre deres input. Er skoleopholdene for korte? Skal de rettes til? Vi kører efter uddannelsesreformen og hører tit ikke på dem, som faktisk er dem der skal lære. Hvad er deres synspunkter?
Den må jeg vist arbejde videre på...
Mojn mojn
Opdateret efter snak med Anna
Hvordan ser kommer det til udtryk overfor eleverne? Hvilke konsekvenser oplever de?
Alle læringsformer tager tid. Alle didaktiske overvejelser tager tid. Differentieret undervisning tager tid.
Jeg ved at vores ledelse ser os som pædagogiske faglige fyrtårne og forventer vi kommer "ud på den anden side" med fornyet energi og forståelse for, hvordan unge mennesker på EUD lærer bedre og husker bedre. Men hvordan hænger det sammen med, når der ikke tildeles den fornødne tid...?
Jeg kunne rigtig godt tænke med at arbejde videre med hvilke konsekvenser det har for uddannelsen og unges motivation til at lære, når underviseren ikke har den fornødne tid til forberedelse OG til at udvikle undervejs.
Vi har gennem uddannelsen på PD arbejdet rigtig meget med differentieret undervisning og har lige læst en masse artikler af Pierre Bourdieu og han påpeger, at når man arbejde med netop differentieret undervisning, så kræver det tid til at planlægge og give sig tid til den enkelte elev og til at sætte sig ind i elevens behov.
Knud Illeris beskriver også vigtigheden i motivationen, men igen er tiden en stor faktor, da det tager tid, at finde ud af hvad der motiverer den enkelte elev og hvad der driver dem.
Etienne wenger mener at praksisfællesskaber skabes over en vis tid og ikke blot sker, hvis elever er i samme rum. Igen, hvis eleverne skal lære, tager det tid at indgå i disse fællesskaber.
John Dewey påpeger at læring sker igennem erfaring. Erfaring sker, hvis man får tid til at lave fejl og være bevist om sine egne handlinger.
Derfor kunne det være interessant at undersøge og grave i hvilke konsekvenser, det har, hvis eleverne ikke oplever at en lærer er forberedt, der ikke er gjort klar i lokalerne, men samtidigt også hvis der simpelthen ikke er tid på skolen til at lære. Hvis det hele skal "jappes" igennem og der ikke er tid til at kunne reflektere... Hva så? Hænger det de så lærer fast?
I min case kunne det være spændende at lave en formativ evaluering og på den måde få feedback fra eleverne. Se hvordan de ser uddannelsen på og høre deres input. Er skoleopholdene for korte? Skal de rettes til? Vi kører efter uddannelsesreformen og hører tit ikke på dem, som faktisk er dem der skal lære. Hvad er deres synspunkter?
Den må jeg vist arbejde videre på...
Mojn mojn
Opdateret efter snak med Anna
Hvordan ser kommer det til udtryk overfor eleverne? Hvilke konsekvenser oplever de?
Hej Peter.
SvarSletTak for din tekst som i højere grad nærmer sig et problemfelt end et case :) Et problem som lader til at være velkendt blandt mange undervisere - nemlig tidspres og en oplevelse af at det sætter udfordringer for at skabe så optimale rammer for elevernes læring som muligt. Hvis nu du skulle arbejde på at gøre det til en case, som tager afsæt i at beskriver deltagerforudsætninger, har du så et/flere konkrete eksempler på dette? Altså, kan du beskrive en/en gruppe af elever, så casen (og dit problem) tager afsæt i, hvordan du oplever deres forudsætninger for deltagelse i undervisningen?
En anden ting: det er vigtigt at fremhæve, at Bourdieu ikke taler didaktik, og derfor kan vi ikke henvise til, at han påpeger at differentieret undervisning tager tid. Derimod kan vi sige, at hans begreber giver stof til eftertanke ift. hvor forskellige betingelser eleverne deltager i uddannelse ud fra, og at det kalder på viden og diskussion af deltagernes forudsætninger, som også tænkes ind i undervisningens tilrettelæggelse.
Håber kommentarerne giver mening - skriv endelig hvis ikke - eller hvis du har spørgsmål :)
Mange hilsner Anna